Psykiater Per Fink og hans kolleger ved de danske centre for Funktionelle Lidelser har en kronik i Berlingske den 28. februar 2024. Her er mine kommentarer:

ME-patienter behandles radikalt anderledes i Danmark end i andre dele af verden. En række landes sundhedsmyndigheder har uafhængigt af hinanden konkluderet, at ME er en kronisk, multisystemisk sygdom, som der ikke findes nogen kur mod: USA (2014), USA (2015), USA (2016), Nederland (2018), Belgien (2020), Storbritannien (2021), USA (2023) og Tyskland (2023). De danske centre for Funktionelle Lidelser derimod, med Per Fink i spidsen, klassificerer sygdommen som «funktionel», altså psykosomatisk.

Per Fink og Lene H.S. Toscano har ligesom Lightning Process-coach Live Landmark økonomiske interesser i sagen. Finks forskning er finansieret af flere forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber nyder økonomisk godt af, at ME defineres som psykosomatisk og knytter fagmiljø og forskere til sig med netop en sådan sygdomsforståelse. Når centre for Funktionelle Lidelser fejlagtigt klassificerer ME som en funktionel lidelse, kan forsikringsselskaber afvise erstatningskrav fra ME-patienter. Læs mere her: ME, forsikringsbranchen og psykiatrien.

Ved at redefinere sygdommen som psykosomatik og «adfærd» kan man også overlade «behandling» til coacher og andre, der mener, at bedring afhænger af motivation og vilje til at yde en indsats. Det britiske sundhedsråd NICE, som Fink kritiserer, advarer specifikt mod at tilbyde Landmarks metode til ME-patienter.

Det er ikke første gang, at Fink kritiserer NICEs retningslinjer. NICE svarer, at kritikken er baseret på en fejllæsning eller misforståelse af retningslinje-processen eller retningslinjen. «Kritikken af ​​retningslinjen diskuteret i dette tidsskrift er malplaceret. Retningslinjen er blevet hilst velkommen og bredt accepteret af patientgrupper og klinikere, der leder an i tjenester til mennesker med ME/CFS i Storbritannien”.

Påstanden om at «gradueret genoptræning samt kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe patienter med CFS/ME, og at der ikke er væsentlige bivirkninger ved behandlingen” er forkert. Der er ingen forskning – hvor kardinalsymptomet PEM (Post Exertional Malaise) er inklusionskriteriet – der har fundet en positiv effekt af disse metoder. Tværtimod er det dokumenteret, at disse metoder kan være skadelige: GET and CBT are ineffective or cause harm in ME patients.

Fink anfører, at «Det er ikke korrekt» at PEM er et kardinalsymptom ved ME og skriver videre at ”PEM er hyppigt ved en lang række sygdomme og har ikke betydning for, om behandlingen virker eller ej.». Det er en logisk fejl.

Som NICE skriver: «Det faktum, at disse individuelle symptomer ikke er specifikke for ME/CFS, ugyldiggør ikke deres obligatoriske inklusion i de diagnostiske kriterier. For eksempel er feber et obligatorisk træk i American Heart Associations diagnostiske kriterier for Kawasakis sygdom, men disse kriterier er ikke ugyldige, blot fordi feber også forekommer ved tonsillitis.».

Mere end fyrre undersøgelser med en to-dages cykeltest har objektivt målt PEM hos ME-patienter: CPET is an objective marker for PEM in ME patients.

Psykiater Per Fink er del af et lille netværk af forskere, der aktivt arbejder for en psykosomatisk forståelse af sygdommen. Deres hemmelige møder, kun for særligt inviterede, minder om sekterisk aktivitet: Sjeflege i NAV Marit Hermansen på hemmelig ME-seminar.

Den 14. marts 2019 besluttede Folketinget, at sygdommen ME skal kodes med diagnosekoden G93.3 (ICD-10), som udtryk for, at det er en sygdom i nervesystemet, og dermed adskiller sygdommen fra funktionelle lidelser. Det er på høje tid, at dette bliver gennemført.

Skrevet af

Nina E. Steinkopf

Tidligere direktør for sundhed, miljø, sikkerhed og kvalitet

Nu: ME-patient og forfatter